Systemsoftware optimerer time-to-market

Enkel og hurtig produktion med ACOPOStrak

mapp Trak-systemsoftwaren fra B&R gør det nemt at arbejde med intelligente transportsystemer Det letter udvikling og optimerer time-to-market for nye produkter. Softwaren er baseret på procesorienteret programmering og indeholder integreret simulering.

mapp Trak sikrer, at shuttles ikke kolliderer, krydser virtuelle barrierer eller overtræder konfigurerbare hastighedsgrænser. FDA-kompatibel sporing er også nem at implementere med mapp Trak. Softwaren forbinder produktdataene med de respektive shuttles og gør hele fremstillingsprocessen fuldstændig sporbar.

Procesorienteret programmering

Med mapp Trak oprettes track-applikationen ved brug af procesorienteret programmering. Softwareingeniøren definerer blot regler for, hvordan shuttles skal ’opføre sig’ på tracket. Reglerne bliver aktive, når shuttles passerer virtuelle trigger punkter. Det gør implementeringen af motion-sekvenser mere effektiv og reducerer drastisk den mængde af programmering, der kræves for de enkelte shuttles.

Simulering til effektiv drift

Med de integrerede simuleringsmuligheder i mapp Trak kan udvikleren køre tests for at identificere det optimale antal shuttles og deres hastighed for på den måde at maksimere produktiviteten. Den samme systemsoftware bruges både i simuleringen og i det virkelige anlæg, hvilket gør det muligt at skifte imellem simulering og reel drift til enhver tid. Hvordan shuttles interagerer med yderligere mekaniske elementer som robotter kan visualiseres med B&R Scene Viewer.



Vælg venligst land og sprog

B&R Logo