Please choose country and language

B&R søger studentermedhjælper til udvikling

Odense, Denmark

B&R har brug for de bedste applikationsingeniører til at hjælpe vores kunder med at udvikle og designe fremtidens automationsløsninger. Vi er et professionelt team, der samarbejder på tværs af landegrænserne. Hvis du har lyst til at hjælpe med at udvikle fremtidens applikationer og få et job i en international virksomhed, hvor du bliver en del af et ungt og innovativt team - så tilbyder B&R dig muligheden for et studiejob inden for automationsbranchen.

Din primære opgave bliver at bistå vores applikationsingeniører med design og udvikling af software til styringer, demoer og til intern brug. Du vil have mulighed for at komme med ud på kundebesøg og få indsigt i vores kunders maskiner og udviklingsafdelinger. Maskinstyringerne udvikler vi enten i ANSI C, C++ eller Structured Text. Kodegenerering og scripts bliver udviklet i Python.

Dine arbejdstider er som udgangspunkt to dage om ugen med en ugentlig arbejdstid på ca. 10-15 timer. Arbejdstiden kan også fordeles over weekenden. Vi er selvfølgelig fleksible med arbejdstiderne i forbindelse med dine eksamensperioder.

  • Af dig forventer vi følgende:
  • Du er under uddannelse til fx ingeniør.
  • Du skal have programmeringserfaring og have en logisk tilgang til opgaver.
  • Du skal beherske engelsk både mundtligt og skriftligt.
  • Du skal være udadvendt samt klar til at møde og samarbejde med mange nye mennesker.

B&R er en international virksomhed med over 3000 anstatte, som leverer hardware og software til automationsindustrien. Hos B&R i Danmark er vi 25 medarbejdere, som varetager det danske marked inde for salg og udvikling. Kontoret er beliggende i Odense S, blot 4.5 km fra SDU.

Ønsker du yderligere oplysninger om jobbet er du meget velkommen til at kontakte: Mads Troelsgaard Olsen, Business Development Consultant, B&R Danmark Telefon: +45 63 15 30 80 / +45 23 28 52 27, mail: mads.olsen@br-automation.com

Ansøgning samt CV bedes sendes til Mads Troelsgaard Olsen

Please choose country and language

B&R Logo