Vælg venligst land og sprog

AgroIntelli har udviklet en landbrugsrobot, Robotti, og valgte B&R Industrial Automation som teknologisk partner på grund af en innovativ portefølje af løsninger til mobile automation og robust hardware, der er nødvendigt, når en robot skal arbejde i markerne i al slags vejr. B&R kommer med en solid erfaring fra maskinautomation og flytter den viden udendørs til mobile enheder.

AgroIntelli er et innovativt dansk udviklingsselskab, som udvikler bæredygtige automatiserings-teknologier og robotter til fremtidens planteproduktion. I den udviklingsproces har B&R spillet en betydningsfuld rolle som teknologisk partner, fortæller Ole Green, CEO i AgroIntelli.
- Det er vigtigt for os med et robust produkt. Det er et af kernesalgsargumenterne over for landmændene. Det er afgørende for os, at robotten er pålidelig, og at den kan serviceres i fremtiden. Valget af B&R som samarbejdspartner hænger sammen med, at de har en global anerkendelse, så vores kunder også er sikret reservedele om ti år, siger Ole Green, CEO i AgroIntelli.

Åbenhed og løbende dialog
B&R har en ny innovativ Mobile platform, der står på 40 års erfaring med PLC teknologi, der kan revolutionere Mobile segmentet i form af standard hardware og en åben programmeringsplatform. Kristian Vangsgaard, Solution Developer fra B&R fortæller, at man i samarbejdet med AgroIntelli lagde ud med at præsentere robotvirksomheden for en bred produktportefølje fra B&R Industrial Automation.
- Sammen med AgroIntelli, har vi så udviklet på vores produkter i forhold til deres krav og specifikationer. Hermed er B&R gået ind på et nyt marked, nemlig landbrugsbranchen. Vi er startet ud med at lave en prototype ud fra vores eksisterende produkter. Gennem åbenhed, fleksibilitet og en løbende dialog med AgroIntelli, har vi i fællesskab hurtigt kunne skabe det produkt, som nu er klar til markedet, siger Kristian Vangsgaard og fortsætter:
- Det har kun kunne lade sig gøre via gensidig tillid og ærlighed samt den åbne tilgang, der har præget samarbejdet. De faktorer har muliggjort, at vi har kunne lave nye løsninger og løbende teste nogle ting af.

AgroIntelli

  • AgroIntelli er et innovativt dansk udviklingsselskab, som har til formål at udvikle bæredygtige automatiserings-teknologier og produkter til fremtidens planteproduktion.
  • Virksomheden kombinerer nyeste tekniske forskning inden for sensorer, dataopsamling, intelligent automatiseret databehandling, beslutningsstøttesystemer og automatisering med agronomisk specialviden inden for planteproduktion, jord og miljø.

Udfordring med at skaffe arbejdskraft
Robotti skal være med til at løse en af de væsentligste udfordringer landbruget har i Danmark og Europa, men også globalt - at sikre stabil og pålidelig arbejdskraft til branchen.
- Målet med vores robot er at kunne gå ind og erstatte arbejdskraften, der udfører ensidigt og gentaget arbejde, siger Ole Green.
Landbrugsrobotten Robotti fra AgroIntelli kan løse lettere opgaver som planteetablering og plantepleje, med mekanisk ukrudtsbekæmpelse eller ukrudtssprøjtning. Det kan også være gødskning.
- Vores robot kan løse opgaver lige fra etableringen af afgrøderne til pasningen af dem frem til høsten, siger Ole Green. Perspektiverne ved at blive landbrugsrobotoperatør kan måske også tiltale unge, som ikke er opvokset på landet til at gå ind i erhvervet, og Ole Green tror på, at det kan gøre et job i landbruget mere attraktivt, så det bliver nemmere for landmændene at tiltrække arbejdskraft.

Gode input til optimering 
AgroIntelli har været på en lang rejse med at udvikle deres landbrugsrobot og meget tidligt i forløbet inviterede robotfirmaet forskellige partnere for at få input til, hvordan den færdige robot kunne leve op til de krav, der stilles, når den skal kunne fungere ude på markerne.
- Det har haft betydning for valget af B&R, at de har villet investere tid i os og være med til at skabe et bæredygtigt alternativ til landbrugssektoren. Vi har fået en partner, der har været tæt på lige fra det tidlige konceptstadie og helt frem til det færdige produkt, der kan serieproduceres. Vi har haft stor gavn af de input, vi har fået fra B&R til, hvordan vi har kunne optimere på vores design af robotten, siger Ole Green.
En robot er ikke bare et stykke mekanik, der er rigtig meget automatisering og software i den. - Vi sælger den komplette løsning til landmanden, så det er vigtigt med en partner som B&R, der har kunne levere på alle de parametre, vi efterspurgte i et udviklingsforløb. Vi har fået god sparring og hjælp fra B&R på den komplette løsning, fastslår Ole Green.

Forståelse for potentialet 
For AgroIntelli er det vigtigt med en partner, der er rustet til at skalere, når robotfirmaet kigger på landbrugsrobottens globale potentiale, så den teknologisk partner ikke bliver en flaskehals for den forventede skalering.
- Hvis vi skal have succes med vores robot, er det meget afgørende, at vi har en partner, der forstår potentialet for vores produkt og som har en industriel viden om, hvad der kræves for at blive en succes.
Vores succes bliver aldrig større end den begrænsende faktor fra vores underleverandør. Vi skal være sikre på, at vores setup af underleverandører kan være med på den skalering, som vi regner med kommer. Især i forhold til kernekomponenter, så vi hele tiden er leveringsdygtige, når markedet begynder at efterspørge vores robot, så vi ikke bliver overhalet af vores konkurrenter, fordi vi ikke kan imødegå efterspørgslen, understreger Ole Green.

En landbrugsrevolution 
AgroIntelli har solgt de første robotter i enkeltstyksproduktion. Nu er robotvirksomheden i gang med en proces, hvor man forbereder til en serieproduktion, som Ole Green forventer starter op i efteråret 2019.
- Det er for os en måde at komme i gang og lære, hvad det vil sige at være en dansk serieproducerende maskinproducent, der har meget store forventninger til fremtiden. Vores produktion er placeret i Lem, som er Vestas fødeby. AgroIntelli startede som en lille smedevirksomhed til landbruget. Vores mål er at lave den samme revolution inden for landbruget som vindmøllerne har gjort i energisektoren. Det er realistisk, for vores robotter er vejen frem for landbrugssektoren, siger Ole Green, CEO i AgroIntelli.

B&R's kerneværdier i spil 
Kristian Vangsgaard fortæller, at B&R's kerneværdier i forhold til et kundesamarbejde er kommet i spil i udviklingsarbejdet med AgroIntelli.
- Vi vil gerne være en teknologisk partner for vores kunder. Vi vil gerne stå for innovation og være meget agile i den måde, vi arbejder på. Det kræver, at kunderne gerne vil det samme. Det er det her et godt eksempel på. Et samarbejde er en rejse, hvor vi udvikler os og AgroIntelli udvikler sig. Der kommer til at ske rigtig meget i fremtiden i landbruget, og der vil være nye teknologier, der skal implementeres.
Her er B&R med hele vejen. Vi kommer til at fortsætte med at følge AgroIntelli på deres rejse, hvor vi skal udvikle vores teknologier, så vi fortsat kan være den partner, som AgroIntelli har behov for. Det ligger i vores DNA, understreger Kristian Vangsgaard, Solution Developer fra B&R.

B&R i Danmark er et datterselskab af B&R Industrial Automation, som er en innovativ automationsvirksomhed med hovedkontor i Østrig og kontorer i hele verden. Den 6. juli 2017 blev B&R en selvstændig forretningsenhed i ABB Group. Som global markedsleder i industriel automatisering kombinerer B&R den nyeste teknologi med avanceret ingeniørarbejde for at forsyne kunder i stort set alle brancher med de mest optimale løsninger inden for maskinautomation med erfaring fra mange industrier. Under udviklingen af nye løsninger uddanner B&R maskinbyggeren til at kunne klare det selv. Dermed ligger viden in-house hos maskinbyggeren, og sparringen fås direkte hos teknologi udvikleren. Firmaets skalérbare styrings- og drevløsninger samt industri PC’er og visualiseringssystemer sætter nye standarder inden for industriel automation. Med Industrial IoT kommunikationsstandarder som OPC UA, POWERLINK og openSAFETY såvel som den effektive software platform Automation Studio, skubber B&R konstant grænserne for, hvad der er muligt inden for automatisering.

Skriv dig op til vores nyhedsbrev, så får du hver måned en mail i din indbakke, hvor vi fortæller om ny teknologi, branchetrends, webinarer og hvad der ellers rører sig i vores organisation. Det hele bliver leveret i korte, overkommelige bidder.

Vælg venligst land og sprog

B&R Logo