Vælg venligst land og sprog

Præcis kontrol af temperaturprocesser

Ny softwarekomponent for nem adgang til temperaturregulering

Med mapp Temperature tilbyder B&R temperaturregulering, der kombinerer maksimal brugervenlighed og kraftfulde kontrolalgoritmer. Integrerede simuleringsfunktioner tillader virtuel idriftsættelse på få minutter. mapp Temperature yder også varmestrømsovervågning.

Med mapp Temperature er det muligt at definere zoner og grupper til temperaturregulering. En zone er en enhed bestående af en aktuator, en temperaturproces og en sensor til at måle temperaturen. Flere zoner kan kombineres i en fysisk gruppe og styres og optimeres sammen. Dette giver brugeren maksimal fleksibilitet og skalerbarhed til at opfylde ethvert temperaturkontrolbehov.

Autotuning og integreret simulering

Hvis applikationer dækker et bredt temperaturområde, er simpel tuning ofte ikke tilstrækkelig til optimalt at justere parametrene. mapp Temperature inkluderer derfor en multi-stage autotuning proces. Brugeren kan definere flere driftspunkter og optimere dem individuelt. Den integrerede simulationskapacitet muliggør simpel, virtuel idriftsættelse uden hardware. Det gør det muligt at teste programmets logik, fejlhåndtering og HMI-system i forvejen som væsentligt accelererer igangsætning on-site.  

Overvågning af varmestrøm

B&R’s temperaturstyringssystem tilbyder også overvågning af varmestrøm for at sikre tidlige fund af fejl gennem predictive maintenance. Ved at overvåge strømmen i varmeelementerne er det muligt at reagere på en fejl på et tidligt stadie uden at stoppe hele processen. Dette sikrer en høj driftssikkerhed og hjælper med at forhindre forlænget nedetid.

Vælg venligst land og sprog

B&R Logo