Praktik- og Projektdag på Syddansk Universitet

B&R møder studerende på deres hjemmebane

To gange om året afholder Syddansk Universitet en stor messedag, Praktik- og Projektdag, hvor studerende fra ingeniøruddannelserne har mulighed for at møde mere end 100 virksomheder til en snak om projektsamarbejder, praktikforløb, studiejob og fremtidige karrieremuligheder.

Hos B&R Industrial Automation vil vi gerne være med til at bygge bro mellem de studerende og erhvervslivet, og derfor møder vi altid talstærkt op med nogle af vores studentermedhjælpere og applikationsingeniører, som er klar til at fortælle om, hvordan det er at arbejde inden for automations- og robotbranchen.
På B&R-standen kan man som regel deltage i konkurrencer, se maskin-simuleringer, prøve VR briller og spille vores Cube Game, ligesom vi også viser studentermedhjælpernes arbejde frem.

Næste Praktik- og Projektdag er den 25. april 2023

Tirsdag den 25. april kl. 12.00-15.30 åbner SDU’s tekniske fakultet igen dørene op for efterårets Praktik- og Projektdag.
Man vil også kunne tage en snak med os om de jobmuligheder, der er hos B&R lige nu og i fremtiden.

Man kan lære mere om Praktik- og Projektdagen på Syddansk Universitets egen hjemmeside her, og man kan læse mere om en karriere hos B&R Industrial Automation her.

Vælg venligst land og sprog

B&R Logo