• Hjemmeside
  • Modelnummer
  • Serienummer
Login
Logget ind som BrugernavnLog ud
Loading...
B&R Logo

B&R Danmark

Facade

Arbejde hos B&R Danmark

Arbejdet hos B&R Danmark byder på en hverdag fyldt med spændende udfordringer og et stærkt team af specialister inden for automationsbranchen. Teamet består af mere end 30 applikationsingeniører, Solution Developers og Business Development Consultants. Vi arbejder i et tæt samarbejde med vores kunder for at udvikle digitale løsninger.

På vores danske kontorer er niveauet højt. Vores dygtige team har fokus på at udvikle morgendagens teknologi inden for automation og robotter. Teknologien hjælper virksomheder med at optimere processer i deres produktion og deres maskiner. Medarbejdernes kompetencer er her et vigtigt punkt. I Automation Academy fokuserer vi på at udvikle medarbejdernes kompetencer, så de er kvalificerede til at arbejde, med vores teknologi, hos vores partnere.

Indledende træning
Når du starter vil du blive trænet i vores B&R platform, så du får et kendskab til både vores software og hardware. Træningen består af et 10 ugers forløb, hvor du starter her i Odense med 7 ugers træning i Automation Academy. Efterfølgende, bliver du sendt til vores hovedkontor i Eggelsberg i Østrig for at færdiggøre din træning. Løbende vil du også få adgang til efteruddannelse, så du altid har den nyeste viden inden for feltet og de rette kompetencer til at arbejde med teknologien.

Medarbejdertilfredshed i centrum
Stemningen er høj på kontoret. Her er det gode arbejdsmiljø i centrum, hvor festudvalget holder flere arrangementer i løbet af året, såsom fastelavnsfest, sommerfest og jule- og påskefrokost. Dertil holder vi også fyraftens udflugter, hvor vi tidligere har besøgt gokartbanen, lerdueskydning og gorilla parken. Du kan også altid tage et stykke frisk frugt, noget morgenbrød eller en kop kaffe i kantinen. Udover det, får vi jævnligt besøg af en massør fra Thomey institutet, hvor du bliver tilbudt massage op til 10 gange årligt.

En global arbejdsplads
Vores danske afdeling har været her siden 2003 og er en del af den verdensomspændende organisation, B&R, der har mere end 3000 ansatte fordelt på 190 salgs- og supportkontorer i omkring 70 lande. Derfor er sandsynligheden stor for at komme til udlandet når du skal på konference eller på kursus. Samtidig er B&R også en del af ABB gruppen under afdelingen industri automation, dermed har vi et kæmpe netværk af kolleger fra hele verden, som man ofte er i kontakt med. Ved at arbejde for os, opnår du derfor et stort internationalt kendskab, samt gode engelsk kundskaber.

Ejemplo
Share
Dette websted bruger cookies til at skabe en bedre kundeoplevelse. Ved fortsat at blive på webstedet accepterer du vores brug af cookies. Du kan finde mere information om cookies i vores .